Grooming

JorgObé – Review

– Sponsoreret

Jeg starter ligesom i sidste review med at fortælle lidt om virksomheden bag produkterne, i denne uge er det JorgObé

Jorgobé er en dansk virksomhed ejet af Nicklas Jørgensen & Dan Lindberg Obelitz, med hovedsæde i hjertet af København. De lancerede deres første og mest kendte produkt, den sorte Peel off maske i 2010 og firmaet er vokset markant siden.

De har vundet flere priser for deres produkter, blandt andet en Danish beauty award for deres White tea balancing cream.

Alle deres produkter kan købes på www.jorgobe.dk

Reviewet er gjort muligt takket være Amaze Communication, læs mere om dem på – Amaze.press

Så kommer vi til produkterne, som jeg var så heldig at få lov til at teste.

Scrub mask 100g.

White tea balancing cream 50ml.

Men lad os tage dem i rækkefølgen ovenfor, og starte med Scrub masken.

Deres Scrub mask er både en skrubbecreme og ansigtsmaske samlet i et produkt. Det gør det meget nemmere at komme uren og fedtet hud til livs, da du kun behøver ét produkt. Masken indeholder også nogle af de bedste ingredienser fra naturen, blandt andet abrikoskerneolie og shea butter (Shea butter er rig på omega-6 og virker beroligene, lindrende på tør/irriteret hud).

Nu har jeg testet denne maske i godt en måned og må sige at jeg er rigtig godt tilfreds. Den er meget nem at påføre, samtidig fjerner de sorte Jojoba peelingkugler som masken også indeholder, nænsomt døde hudceller og tilstoppede porer. Masken dufter mildt parfumeret, det er også rart at det ikke er en overskyggende parfumeret duft. Nu står man så der med ren hud og hvad skal man så gøre? Jo så kommer vi jo nemt videre til næste punkt på review listen 😉

Deres White tea balancing cream anbefales som afsluttende produkt i behandlingenprocessen, og det forstår jeg godt. Cremen indeholder blandt andet et patenteret palmefrugtekstrakt som hedder Regu®-Seb, der regulerer talgproduktionen. Men cremen indeholder også mange andre gode ingredienser som: Argan- og sesamolie, som blandt andet hjælper huden med at finde tilbage til sin naturlige balance. Mens jojobaolie og hvid te hjælper med at holde huden ung og sund.

Ligesom scrub masken har jeg brugt denne creme i lidt over en måned, morgen og aften. Den dufter fantastisk, dejlig frisk uden at være overdøvende. Min hud efterlades blød, velduftende og ikke fedtet det er stort plus, det er bare et rigtig godt produkt som jeg på det stærkeste kan anbefale, det gælder også deres Scrub mask. Desuden er cremens beholder udstyret med pumpefunktion, som bare er super praktisk.

Og med det er vi kommet til enden på dette review. Man kan sagtens mærke at JorgObé går op i kvalitet og jeg er imponeret over at priserne ikke er højere taget i betragtning af at der er så mange gode ingredienser i deres produkter, men det er jo bare et plus for os som kunder!

Husk at jeg også er på Instagram, Facebook, Twitter og Youtube.

Der kommer et nyt review i næste uge og muligvis også et andet indlæg.

Until next time Gentlemen, stay fresh.

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar